Se et kort
over ruten
her...

 

1. juli 2008 // Hamborg - London - Los Angeles = en lang lang dag....

Vi ændrede lidt i rejseplanen, idet vi indså, det kunne blive en uoverskuelig lang dag, hvis vi skulle køre fra Risskov kl. 02:00 om natten, får at nå et fly i Hamborg kl. 07:20.

Efter endt arbejdsdag og bilpakning kørte vi kl. 16:30 mod Hamborg, hvor vi havde bestilt et hotelværelse nogle hundrede meter fra lufthavnen.
Turen dertil gik smertefrit og vi blev indlogeret på et "fair" hotelværelse. Fandt det sted vi skulle parkerere for de 21 dage vi skulle være væk. Vi var blevet advaret om, at det kunne være særdeles dyrt at langtidsparkere ved lufthavnen. Det kan dog gøres for € 75 i parkeringshus, hvis man ser sig lidt for. Vi fik bilen parkeret allerede mandag aften og kunne tage en gratis bus retur til lufthaven. Herfra gik vi retur til hotellet (10 minutters gang). Fik et hurtigt måltid mad (wienersnitzel (vi var jo i Tyskland) og Spagetti til Nic..., som var næsten lige så god som fars!!)
Så var det tidligt i seng, da vi skulle op "før en hvis mand får sko på" = kl. 04:15. Fik OK morgenmad på hotellet og kørte herefter med gratis shuttlebus direkte til terminalen. Meget enkelt og hurtigt. Vi havde tjekket ind via internettet før vi tog fra Risskov, så vi havde allerde boardingkort. Så det var bare at aflevere vore kufferter ved en quick-skranke, og vi var lynhurtigt inde i selve terminalen, hvor vi havde god tid til kikke os omkring.
Jeg skulle selvfølgelig lige have sendt en mail hjem til Sandra og Morten, om at vi nu sad i Hamborg, men måtte konstatere, at jeg ikke havde "Molles" mail-adresse på den bærbare - det var da for ringe...... - og så blev der ikke sendt mails fra Tyskland.

Vi kom afsted fra Hamborg nogenlunde rettidigt. I London kunne vi i ro og mag daske rundt et par timer for vi skulle videre. Her oplevede vi en kort forsinkelse på 30 minutter, men kaptajnen kunne meddele at flyvevejret var rigtigt fint, så forsinkelsen kunne vi sagtens indhente...

Det var en laaaang flyvetur - også selv om servicen om bord var helt fin. Men 10 timer i et fly er i overkanten. Vi fik sovet en smule, men var alle tre noget "balrede", da vi landede i LA. Her var klokken i så mange (12:00) og ca. 30 grader varmt.
Immegrationskontrollen er en pistillens, det tager syv lange og syv brede.
Herefter med en shuttlebus til biludlejningsfirmaet, der lå nogle km. fra lufthavnen (selv om de annoncerer med at holde til i lufthavnen....)
Endnu en times venten i kø på at blive ekspederet og så ud og lede efter bilen. Havde fået den besked, at vi blot skulle tage en bil i række nr. 4, men der var ingen biler af den type, som vi havde bestilt. Fandt lidt tilfældigt en mand vil kunne spørge. Meget tjenstvilligt meddelte han, at det skulle han nok fikse. Efter 5 minutter kom han med en RAV4 - ikke helt den vi havde bestilt, men i "samme "vægtklasse", så den tog vil uden at gøre vrøvl (nok mest fordi, jeg ikke gad vente længere). - bilen kører nu ganske udmærket :o))
Så var det ellers ud og lede efter hotellet. De kort vi havde, var ikke særlig præcise, og min stædighed, havde forbudt mig, at bestille en GPS!!

Vi fandt dog hurtigt vejen med Beverly Hills og Hollywood, hvor vores hotel skulle ligge mellem Sunset og Hollywood Boulevard.

Her er vi så nu. Meget trætte - har været ud og købe lidt proviant og kunne lige tage os sammen til at få lidt aftensmad - Nicolai ville gerne på enten Mc D eller BurgerKing. Det passede os helt fint, da vi alligevel ikke havde kræfter til at nyde et ordentligt måltid mad. Med en fastfood "restaurant" på alle gadehjørner var det heller ikke noget problem at finde et sted at spise. Problemet var mere at vælge hvilken det skulle være. Nicolai sagde BurgerKing og sådan blev det så. Hold k... noget l...

Herefter var det hjem i seng (kl. 21:00 lokal tid).
Jeg er vågnet her kl. 04:00 og er frisk. Der går en "pool-mand" og sprøjter med vand udenfor vores vindue, solen er ved at stå op.
Meget passende lige at få skrevet de første linier til denne tur.
Vi taler lidt om at tage i Universal Studios i dag, hvor vi alligevel er så tidligt vågne. Det anbefales nemlig, at møde op i god tid, hvis man vil undgå for lange køer......
- Jeg er tilbage ved tasterne om et døgns tid.....
Her et par billeder fra rejsen

 

RETUR TILBAGE TIL REJSEDAGE (OVERSIGTEN)